De øverste 3 etager, hvoraf 4. og 5. sal er fuldt udlejet, orienterer sig udsigtsmæssigt mod Stadsgraven, forpladsen og Weidekampsgade, idet bygningens form udnyttes, så alle kontorer mod husets yderside har udsigt i mere end en retning.
Kontorer på indersiden af korridoren har udsigt til gårdrummene. På 3. sal udgør overdækningerne over atrierne i stueetagen to taghaver, hvori glasfladerne indgår som komponenter i belægningernes flader.
Den viste indretning er blot et eksempel på en løsning med en blanding af storrumskontorer og enkeltmandskontorer.